Er lovens minimums timetal godt nok i skolen?

Skolerne underviser i lidt over minimumstimetallet, - det synes undervisningsministeren er en succeshistorie. Det mener jeg absolut ikke, det er. Skolerne har ikke ressourcerne til at højne undervisningstimerne pga kommunernes økonomi.. Skal skolerne leve op til at "Vi skal have verdens bedste folkeskole",  hænger det ikke sammen, at skolerne ikke har råd til at undervise i mere end minimumstimetallet. Og det hænger ikke sammen at skolerne ud over besparelser ligeledes skal inkludere i en langt højere grad end tidligere, fordi udgifterne til specialundervisningen er steget kraftigt de seneste år.
Hvis vi ønsker verdens bedste folkeskole, må vi investere og ikke spare. Et succeskriterie må være, at skolerne har mulighed for at undervise i det vejledende antal timer. Der er jo en årsag til, at der fastsat et vejledende antal timetal.

Læse mere her: http://politiken.dk/uddannelse/ECE1379034/timetal-er-lovens-minimum-godt-nok-i-skolen/

Skal Folkeskolen talentudvikle ?

Forleden dag havde jeg et møde med en skolelærer fra en af forstadskommunerne til København. Jeg blev endnu engang bekræftet i, at vi kan ikke kun måle kvaliteten af vores Folkeskole på PISA resultater. Der var engang, hvor vi var stolte af den danske Folkeskole. Stolte af, at vi havde en Folkeskole, hvor dannelse af eleverne både socialt og fagligt, var hovedformålet. Og stolte af, at vi i Folkeskolen kunne forberede eleverne til det dynamiske samfund de vokser op i, og skal begå sig i efter Folkeskolens afslutning.
Med PISA undersøgelsernes indtræden dumpede den danske Folkeskole pludselig i "folkemunde". Alle de værdier, der tidligere var noget vi kunne være stolte af, forsvandt og fokus blev flyttet til, at de danske elever fagligt set ikke ville kunne klare sig i den globaliserede verden. Hvor blev værdierne som socialisering, omstillingsparathed, projektorienteret osv. af? Og har det slet ikke nogen betydning, at danske skoleelever faktisk er glade for at gå i skole, meget mere end de finske børn, der scorer så højt i PISA undersøgelserne.

De sidste 10 år har debatten udelukkende handlet om resultater i PISA undersøgelser, og politikerne har stået i kø med opskrifter på, hvordan resultaterne forbedres. Både i relation til de boglig svage elever og til de fagligt stærke elever. Senest kom Danmarks Evalueringsinstitut med en undersøgelse der viste, at undervisningsdifferentieringen på skolerne ikke er slået igennem, og undervisningen fortsat kun målrettes gennemsnitseleven i de boglige fag. Og det får mig egentlig til at stille spørgsmålet, - er der noget galt i at Folkeskolen blot  varetager opgaven at få eleverne til at "knække" koderne i de boglige fag? Den faglige talentudvikling kan måske lige så godt udvikles efter Folkeskolen, hvor eleverne vælger den videre ungdomsuddannelse. På den måde kunne vi måske sikre at vi forsat har en skole, der både uddanner, de fremtidige akademikere og de fremtidige håndværkere.
Er det ikke egentlig det, der er så unikt ved vores Folkeskole, at vi rummer alle former for elever, og at vi har fællesskabet som et bærende element på lige fod med faglighed og ikke at forglemme kreativitet.

Undersøgelse: Undervisningen i Folkeskolen rammer fortsat kun midtergruppen

http://www.eva.dk/presse/pressemeddelelser/2011/undervisningsdifferentiering-hvad-er-det-laerere-lades-i-stikken


Ifølge undersøgelse lavet af Danmarks Evalueringsinstitut er undervisningen i den danske folksekole fortsat målrettet midtergruppen. Undersøgelsen viser, at de boglige svage elever og de boglige stærke elever ikke profiterer af undervisningen på trods af, at undervisningsdifferientering har været øverst på dagsorden de sidste 10 år.

Jeg mener, at kommunerne og regeringen skal tænke sig grundigt om, når de tror, at skolerne både kan indrette undervisningen efter den enkelte elev og inkludere børn med specialbehov samtidig. Og så for langt færre penge.

Undervisningsdifferientering og inklusion kan ikke indledningsvis lykkedes for færre penge. Det er min klare overbevisning efter at have fulgt en række klasser på forskellige skoler. Hvis Folkeskolen skal rumme alle børn med vidt forskellige kompetencer, undervisningsdifferientere og inkludere børn med specialbehov er der behov for en massiv investering i skolen, og ikke mindst vil jeg gerne høre, hvad de enkelte lærer rundt omkring mener, der virker.

Marie-Louise Andreassen, torsdag formiddag

Marie-Louise Andreassen har afleveret sit yngste barn tidligt i børnehaven i dag. Nu er hun i morgentrafikken på vej til Hvidovre, hvor hun som Radikale Venstres folketingskandidat i Hvidovre-kredsen skal besøge Risbjergskolen.

”Jeg har i snart 10 år været en del af kommunalbestyrelsen i Gentofte, og min kommunalpolitiske baggrund har givet mig blod på tanden for at fortsætte det politiske arbejde på Christiansborg. Det er første gang, jeg opstiller til Folketinget,” fortæller Marie-Louise og fortsætter:

”Der mangler personer i Folketinget, der har et større politisk kendskab til, hvordan det rent faktisk ser ud ude i kommunerne. Alt for ofte får jeg den tanke, at Christiansborg-politikerne er for langt væk fra virkeligheden.”

Det vil Marie-Louise gøre op med, og i sin valgkampagne besøger hun derfor de mennesker, som hun kalder ”hverdagens eksperter”.

”Jeg er en jordnær politiker, der møder mennesker i øjenhøjde. Jeg tager rundt og taler med folk for at blive klogere på deres hverdag. Nu vil regeringen for eksempel til at lovgive om mål for, hvad børn skal kunne, inden de forlader børnehaven. Jeg mener, det må være rimeligt først og fremmest at spørge pædagogerne, hvad der skal til, før endnu en lov bliver indført.”

Politik fylder det meste af Marie-Louises arbejdsliv og fritid, og i sin valgkampagne gør hun også brug af sin platform som kommunalpolitiker, ligesom hun laver husstandsomdelinger og deler sine flyers ud foran det lokale supermarked. Men i dag er Marie-Louise altså på besøg hos hverdagens eksperter på Risbjergskolen.

”Skolepolitik er en af mine mærkesager. Jeg vil give skolens lærere ro til at undervise, og jeg er godt og grundigt træt af al den kritik, der er haglet ned på landets skoler de seneste 10 år fra skiftende Venstre-ministre.”

Under besøget på Risbjergskolen får Marie-Louise mange kvikke, men også sjove spørgsmål fra eleverne. Nogle spørger, om hun er vikar, mens andre tror, at hun er fra politiet og er på besøg for at holde øje med, om de lærer noget. Men Marie-Louise er ikke undercover-betjent, hun er en engageret politiker, der tror på, at hun kan gøre en forskel, hvis hun bliver valgt til Folketinget.

”Besøget i dag har understreget, hvor vigtigt det er, at landets lærere får lov til at undervise på deres egen måde. De skal ikke bindes på hænder og fødder af ufleksible overenskomster og cirkulærer. I virkeligheden skal vi af med al overordnet skolelovgivning og indføre en mere differentieret lovgivning, som kan være med til at slippe landets folkeskoler fri."

Anna Rørbæk
Kampagneansvarlig
Radikale Venstre

 

Et skolesystem kan forbedres markant på under seks år

Et meget interessant input til diskussionen om fremtidens folkeskole, prøv at læs;

http://www.facebook.com/l.php?u=http%3A%2F%2Fwww.folkeskolen.dk%2FObjectShow.aspx%3FObjectId%3D67630&h=adcc3

En positiv udmelding fra ministeren

Endelig kom der en længe ventet positiv udmelding om den danske folkeskole fra en venstre undervisningsminister.
Undervisningsministeren udtrykker i en af dagens aviser omkring kronprinseparrets valg af skole til prins
Christian: "Som ansvarlig for den danske folkeskole er det en rigtig dejlig nyhed, og det beviser også, at den danske folkeskole har rigtig meget at byde på. Det er med til at skabe en positivitet omkring folkeskolen".

Jeg håber inderligt, at det ikke kun er kongehusets valg, der kan få øjnene op for Troels Lund. For den danske Folkeskole har rigtig meget at byde på. Vi skal have vendt den negative stemning som politikerne på Christiansborg har skabt omkring skolen.
Jeg vil derfor opfordre ministeren til at komme ud og se hvad der foregår, ogå andre steder end lige der hvor Kongehuset har valgt skole.

Fra Hvidovre til Gentofte

Jeg har den seneste tid været rundt på en række skoler i Hvidovre og Gentofte. Og jeg fortsætter i begge
kommuner og skal også til Ballerup og alle de steder min vej bringer mig. Der er ikke noget nyt i, at skoler er utrolige forskellige. Forskelligheden er afhængig af de børn der er, den måde skolen har organiseret sig på, og hvilke ressourcer skolen har. Dernæst er skolerne præget af de overordnede mål, som de forskellige kommunalpolitikere har besluttet for skoleområdet. I øjeblikket er en af hoveddagsordnerne nedbringelse af de stigende udgifter til specialundervisning og midlet er inklusion. En opgave, der bliver grebet meget forskelligt an, men ens for alle skal opgaven løses i en tid, hvor kommunerne skal spare mange penge. Og hvor skolerne stadig skal håndtere flere krav om dokumentation og faglighed.
Jeg er endnu engang blevet bekræftet i, at der ofte er meget langt fra de meldinger, der kommer fra Christiansborg og det der rent faktisk foregår ude på skolerne. Uanset om vi er i Gentofte eller Hvidovre. Der bliver lagt et stort arbejde for dagen, det skal der ikke herske nogen som helst tvivl om. Og det der går igen er, at engagementet er størst, der hvor lærerne for lov til at bruge deres kreativitet og sunde fornuft omkring, hvordan de skaber den mest optimale læringssituation for de elever de har. Og min oplevelse er at lærerne rigtig gerne vil. Og de vil rigtig gerne videreuddanne sig, lære noget nyt, vidensdele og så videre. Det derfor det er så nødvendigt at vi investere i lærerne, for det er også en investering i børnene både i Hvodovre og i Gentofte.

Professor afviser PISA undersøgelsen

Tankevækkende ! - professor afviser PISA undersøgelsen

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/04/13/13105709.htm

Rudolf Steiner skolerne - kreativitet og faglighed i en og samme sag

Forleden var jeg til møde på Vidarskolen i Gentofte, som er en af Rudolf Steiners skoler. På mange måder en utrolig oplevelse og øjenåbner for, hvor bredt læringsbegrebet spænder. Jeg trådte ind på en skole, hvor det fysiske rum i organiske materialer er smeltet sammen med den læring og pædagogik, eleverne tilegner sig.
En skole, hvor der for alvor er taget stilling til, hvor vigtig den kreative del af mennesket udfordres, for at de boglige elementer i skolen kan omsættes og rent faktisk også bruges af eleverne. Her tales der ikke om enten eller, nej det ene er en forudsætning for det andet.

På Rudolf Steiner skal eleverne naturligvis mestre det pensum, som svarer til kravene i eksempelvis gymnasierne. Men RudolfSteiner skolerne ser også på andet end det faglige. De ser kvaliteter som viljestyrke, vedholdenhed, respekt, refleksion, iagttagelse, motivation samt evnen til samarbejde som færdigheder, der i lige så høj grad som faglig viden er nødvendige for at begå sig godt i livet. Og det er jeg utrolig enig i. Og det er desværre netop nogle af de færdigheder, der ikke kan måles i PISA. Ærgeligt fordi de fleste poltikere idag bedømmer elevernes kunnen efter PISA resultater. (Steiner skolerne kan glæde sig over de ikke skal lægge under dette tyrani).

En anden ting, der er interessant ved Steiner skolerne er, at de anskuer faglige færdigheder som noget der ikke skal læres og indøves, ved blot at høre om dem. Den faglige undervisning er tilrettelagt på en måde, som indirekte hjælper med at udvikle disse sider af elevernes karakter. De forsøger på Steinerskolerne at undgå tidlig faglig specialisering, men foretrækker at undervisningen i stedet fokuserer på livets mangfoldigheder og mange facetter. Et vigtigt element i Steiners læringsmetode er at gøre eleverne mere interesserede i spørgsmålet end i svaret, idet læringsparathed og interessere, er ligeså vigtigt omend vigtigere end det er at kunne specifikt stof i en tidlig alder.  Hvem kan være uenig i det?

Hvorfor dette indlæg fra mig? Jo, fordi jeg mener Rudolf Steiner skolernes måde at anskue læring på, er et relevant indspark i debatten om den danske folkeskole, og hvad det er, vi ønsker vores børn og unge skal lære i deres år i skole og på ungdomsuddannelse. Prøv at se mere på http://www.steinerskolerne.dk/

Utidig indblanding fra Troels Lund Poulsen

Det er utidig indblanding fra Troels Lund Poulsen, når han mener, at politikerne bør sætte egne børn i folkeskolen. Det må politikerne fuldstændig selv om. Skoletilbuddet i Danmark skal efter min overbevisning bestå af både den danske folkeskole, men også af de mange utrolige velfungerende privat- og friskoler der er rundt omkring. Den dynamik, det engagement og den pædagogik, der findes i de forskellige privatskoler, er et konstruktivt modspil til den danske folkeskole. Og omvendt er den danske folkeskole og de værdier den afspejler, et fantastisk modspil til privat skolerne. Det optimale vil være, at de to former for skoletilbud i fremtiden danner et formelt samarbejde, hvor begge profiterer af hinanden. På den måde kan vi skabe et endnu bedre skoletilbud. 
Marie-Louise Andreassen

Kun 8 procent af skolelederne bakker op om regeringens udspil til Folkeskolereform

Til mistillid.dk

Jeg er forældre til to børn, der begge går i en kommunal skole. Jeg kan ikke forstå, at landets undervisningsminister, kan komme med forslag til en reform af folkeskolen, der har så ringe opbakning fra skoleledernes side.
Jeg har i flere år siddet i en skolebestyrelse, og har den vej oplevet et kæmpe arrangement fra skolelederens side. Jeg har også oplevet en skoleder, der har brugt mange ressourcer på, at leve op til alle de krav der stillies fra regeringen og kommunen.
Min opfattelse er, at vores skoleleder, gerne vil skabe det bedste fundament for at dygtiggøre eleverne. Jeg kan godt forstå at lederne må sige fra overfor regeringens folkeskoleudspil, når de hele tiden får at vide at de ikke er gode nok. Jeg håber for eleverne, lederne og lærerne at undervisningsministeren snart begynder at tage "skolen" seriøst.

Hilsen Asger Bremer

Integration

Fra T. Fischer

Kære mistillid.dk
 
Tak for det gode og tiltrængte initiativ. Der skal nemlig også fortælles
andre historier om folkeskolen end Tina Nedergaards version.
 
Her kommer en:
Forleden var jeg på besøg på en skole, der er kendt for at tage håndgreb
om integration i praksis. De lod ikke som om, det var nemt. Små skridt
frem - og i ny og næ også et tilbage.
 
Opskriften var: Faste rammer og værdier + kærlig håndholdt integration +
høj faglighed + dybt engagerede lærere = elever der kommer ud i den anden
ende som kreative verdensborgere.
 
Det sidste var en afgørende parameter, når skolen skulle rekruttere børn
fra mere ressourcestærke familier. Og når det så lykkedes, var forældrene
herfra også et stort aktiv i at fortælle den gode historie om skolen i
nabolaget.
 
Der var een ingrediens mere i opskriften, som skolelederen beskedent
udelod fra opskriften: Nemlig hendes egen ledelse. Hun er en ildsjæl, der
har ambitioner på både læreres, elevers og samfundets vegne. Samtidigt.
 
Det store arbejde, som skolen gør, har nu resulteret i at den er blevet
udnævnt til profilskole. Den skal de kommende år satse massivt på idræt på
højt niveau. Det er der tillid til fra kommune, forældre og elever. Alle
glæder sig. Det bliver spændende at følge.

Undervisningsminister Tina Nedergaard taler endnu engang mod bedre viden - og graver grøften endnu større

Jeg har her til morgen modtaget flere mails fra skoleledere og lærere, der er harme over forsiden på dagens Politiken. Harme over Tina Nedergaards udtalelse om at

 "Der er åbenbart en kultur om, at man ikke kan sætte høje ambitioner på vores børns vegne. Der er ledere, der virkelig gerne vil rykke deres skole, men hvis man har så lave forventninger til egen formåen, må man overveje, om man er den rigtige til jobbet".

Tina Nedergaard graver grøften mellem regeringen og skolerne endnu større, og hendes udtalelse er endnu engang et udtryk for den dybe mistillid, hun har til de mennesker, der arbejder på skolerne med børnene. Hun taler mod bedre viden igen igen. Som en skoleleder udtaler i artiklen:

"Vi har et bredere sigte, så det vil være en fejlprioritering af skolens ressourcer, kun at bruge dem på kolde faglige facts".

En lærer fra Gentofte har skrevet til mig, at Tina Nedergaard tilsyneladende stadig ikke aner, hvad der foregår ude på skolerne og at hun skal huske, at hun som minister udtaler sig generelt om folkeskolen. Det virker som om hun gang på gang laver en generalisering om folkeskolen, på baggrund af enkelt tilfælde. Samme lærer finder det desuden temmelig usmageligt at ministeren i en landsdækkende avis indirekte udskriver en fyreseddel til de ledere, der ikke vil følge hendes totilitære stil.

Jeg synes, det er problematisk at Tina Nedergaard gang på gang hænger folkeskolen ud og dunker alle de medarbejdere, der er ude på skolen i hovedet. Samtidig med at hun står i spidsen for et lavere og lavere timeantal, flere børn i klasserne og flere opgaver ud til skolerne. Dertil kommer, at Tina Nedergaard ikke er i trit med, hvad forældrene synes er en god og lærerrig folkeskole. Hun vil have systemer som i Kina og Singapore. Vi har ikke en generel efterspørgsel efter elitære skoler på den måde herhjemme. Skolen skal bliver ved med at være en institution, der i ligeså høj grad uddanner børnene til at få medindflydelse, være kreative, omstillingsparate og innovative.  

Danskerne er innovative - en kompetence, der ikke er PISA målbar

http://www.denoffentligesektor.dk/pressemeddelelser/danmark-i-europ%C3%A6isk-innovations-top

Danskerne ligger i top, når det gælder innovation. Kun overgået af svenskerne. I øjeblikket er jeg rundt og tale med skoleledere og lærere i Københavns Omegn. De siger samstemmende, at det er smadder ærgeligt, at Christiansborgpolitikerne er så fokuseret på PISA resultaterne. De efterlyser, at der sættes fokus på, at den danske folkeskole rent faktisk er rigtig gode til, at uddanne eleverne til innovative unge mennesker. Ovenstående rapport dokumenterer, at danskerne er innovative. Kunne denne kompetence måles i PISA, kunne det tænkes at korstoget med at den danske folkeskole er uduelig, ville tage på tilbagetrækning, og tilliden til folkeskolen ville komme tilbage.

Hjælp - endnu en opgave til Folkeskolen kan blive en realitet, Hvornår er nok nok?

http://politiken.dk/indland/ECE1181384/vesselbo-skoler-skal-tvinges-til-at-undervise-i-integration/

Venstre ønsker at skolerne skal tvinges til at "integration" og "danske værdier" skal på skoleskemaet. Dvs endnu flere opgaver skal tvinges ned over skolerne, samtidig med at skolerne skal øge fagligheden væsentligt ifølge samme parti og undervisningsministeren. Ønsker Venstre mon at bevillige ressourcer til formålet eller skal skolerne nedprioritere dansk og matematik for at undervise i integration og danske værdier?

  

Fra en skoleleder i Hvidovre - Er der ikke nogle politikere, der vil tale positivt om folkeskolen?

Det vil være rart for os, der arbejder til daglig i folkeskolen, at der snart er nogle politikere på Christiansorg, der begynder at fortælle den positive historie om vores folkeskole.
Fortæller at de unge som forlader folkeskolen, er innovative omstillingsparate. Har lært at indgå i sociale sammenhænge på tværs af social baggrund, køn, etnisk og kulturel baggrund. Kompetencer, der indtil i dag har været med til at skabe det samfund vi kender. De unge kan meget mere end det, vi måler i PISA undersøgelserne. Og det mangler at komme frem i debatten.
Folkeskolen har mistet sin autoritet, fordi vi er blevet gjort til et problembarn for politikerne. Vi anses ikke længere som det sted, hvor børnene lærer de fundamentale spilleregler for, hvordan de skal begå sig i samfundet som helhed, som del af et demokratisk fællesskab. Tilliden til folkeskolen og den positive historie skal tilbage til folkeskolen.

En skoleleder i Hvidovre

Fra en lærer på Amager - mine elever er både svage og stærke

Kære Mistillid, tak for et godt initiativ. Jeg er skolelærer og oplever også et stigende pres fra omverdenen, dog aldrig fra forældrene, hvilket gør det meget svært at navigere i forventningerne. Jeg hører for eksempel hele tiden om at de stærke elever ikke må begrænses af de svage, men tænk sig hvis jeg inddelte min klasse efter hvor gode de var til retstavning? Det ville være gak. Forældrene ville også hade det. Sandheden er at alle mine elever både er det ene og det andet og at de har brug for hinanden. Hvem har ikke hørt historier fra andre lærere der pludselig opdager at den elev de mindst ventede det fra har fået succes?
Virkeligheden herude er en helt anden end I politikere og medier gør den til. Vi vil gerne have hjælp, men det er desværre altid det modsatte der er optræk til.
LH

Hallo! Vi har verdens bedste gymnasium - og eleverne kommer overraskende nok fra den udskældte folkeskole

http://www.information.dk/257066

Giv nu folkeskolen lidt ro - stop mistilliden

Af Marie-Louise Andreassen, folketingskandidat for De Radikale og medlem af kommunalbestyrelsen i Gentofte, bestyrer hjemmesiden www.mistillid.dk

Vi har ikke verdens bedste folkeskole, men det er til gengæld den mest udskældte.

Det skal vi ikke finde os i. Med 29 skolereformer på 9 år og lutter tilsvininger fra politikere og medier, skulle man tro at vi bor i PISA! Giv nu folkeskolen noget ro og lad vores dygtige skolelærere få en chance for at koncentrere sig. Ellers risikerer vi, at det hele vælter.

Min to ældste børn går i folkeskole. Og selvom de burde have det elendigt, hvis man skulle tro politikerne og medierne, så kunne jeg ikke forestille mig noget bedre til dem. Jeg stoler fuldstændig på deres lærere. Og det gør alle andre forældre jeg kender også. Der er simpelthen en enorm forskel på den virkelighed jeg møder og den virkelighed, jeg hører om.

Det er på tide, at der kommer et opgør med hele retorikken omkring hvor dårlig vores folkeskole er. Et opgør med at ikke alt kan måles og aflæses i PISA-målinger, et opgør med at ingen tager højde for, at uanset resultaterne i PISA undersøgelserne, besidder de danske unge, når de er færdige med Folkeskolen, enorme kompetencer indenfor sociale færdigheder, projektarbejde, initiativer osv. Alt sammen aspekter, der er utrolig vigtige for samfundet, for erhvervslivet og for forløbet på videregående uddannelser.

PISA-tyranniet har betydet, at der iværksættes endnu flere tiltag for at børnene lærer at læse endnu tidligere. Og for at vi kan måle at børnene lærer at læse mener undervisningsministeren at skolerne skal offentliggøre de nationale test og at en god skole er en skole, der har en klar faglig profil. Det tæller ikke for undervisningsministeren hvis en skole har en stærk social profil, en profil hvor fællesskabet er i centrum, hvor børnene lærer at være sammen og respektere hinandens forskelligheder, styrker og svagheder. Måske undervisningsministeren skulle tage og kigge på, hvad det er der gør at rigtig mange friskoler og privatskoler er eftertragtede og har lange ventelister.

Undervisningsministeren bør give tilliden tilbage til Folkeskolerne og lade dem få lov til at stå i spidsen for en skole, der giver plads til at have profil og en vision, der i lige så høj grad rummer de bløde værdier. De værdier der udvikler vores børn og unge til kompetente og rummelige mennesker. Danske børn og unge bliver ikke udviklet af at Folkeskolen skal konkurrere terpning med kinesiske elite-skoler hvor børnene hjernevaskes.

Så stop mistilliden kære medier og politikere. Giv Folkeskolen den ro den behøver for fortsat at kunne uddanne vores børn som dygtige og socialt kompetente medborgere.

Forældrene er tilfredse med Folkeskolen

I følge en netop offentliggjort undersøgelse i Berlingske er flertallet af forældrene tilfredse med folkeskolen. Forældrene mener altså ikke, at det står så katastrofalt til, som mange politikere og professorer mener.

Den smertelige virkelighed Tina Nedergaard!!!

En lærer fortalte mig i dag, at den spareøvelse hun og hendes kollegaer i øjeblikket er i gang med at udmønte grundet politsk beslutning, betyder, at de må skære i dansktimer, matematiktimer og timer i natur og teknik. Gad vide om undervisningsministeren og den øvrige regering egentlig ved, hvad der foregår ude i kommunerne. Undervisningsministeren vil have bedre PISA resultater, men hvordan er det lige det hænger sammen med store sparerunder på skolerne? Måske hun og hendes kollega fra de konservative skulle tage sig en snak med deres partikollegaer ude i kommunerne......

Giv folkeskolen ro

Vi har muligvis ikke verdens absolut bedste folkeskole målt på PISA undersøgelser, men det er til gengæld den mest udskældte. Det skal vi ikke finde os i. Med 29 skolereformer på 9 år og lutter tilsvininger fra politikere og medier, skulle man tro at vi bor i PISA! Giv nu folkeskolen noget ro, og lad vores dygtige skolelærere få en chance for at koncentrere sig om undervisningen. Ellers risikerer vi, at det hele vælter.