04 april 2011

Utidig indblanding fra Troels Lund Poulsen

Det er utidig indblanding fra Troels Lund Poulsen, når han mener, at politikerne bør sætte egne børn i folkeskolen. Det må politikerne fuldstændig selv om. Skoletilbuddet i Danmark skal efter min overbevisning bestå af både den danske folkeskole, men også af de mange utrolige velfungerende privat- og friskoler der er rundt omkring. Den dynamik, det engagement og den pædagogik, der findes i de forskellige privatskoler, er et konstruktivt modspil til den danske folkeskole. Og omvendt er den danske folkeskole og de værdier den afspejler, et fantastisk modspil til privat skolerne. Det optimale vil være, at de to former for skoletilbud i fremtiden danner et formelt samarbejde, hvor begge profiterer af hinanden. På den måde kan vi skabe et endnu bedre skoletilbud. 
Marie-Louise Andreassen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar