Til mistillid.dk
Jeg er forældre til to børn, der begge går i en kommunal skole. Jeg kan ikke forstå, at landets undervisningsminister, kan komme med forslag til en reform af folkeskolen, der har så ringe opbakning fra skoleledernes side.
Jeg har i flere år siddet i en skolebestyrelse, og har den vej oplevet et kæmpe arrangement fra skolelederens side. Jeg har også oplevet en skoleder, der har brugt mange ressourcer på, at leve op til alle de krav der stillies fra regeringen og kommunen.
Min opfattelse er, at vores skoleleder, gerne vil skabe det bedste fundament for at dygtiggøre eleverne. Jeg kan godt forstå at lederne må sige fra overfor regeringens folkeskoleudspil, når de hele tiden får at vide at de ikke er gode nok. Jeg håber for eleverne, lederne og lærerne at undervisningsministeren snart begynder at tage "skolen" seriøst.
Hilsen Asger Bremer
Vi har verdens mest udskældte folkeskole. Det skal vi ikke finde os i.
Med 29 skolereformer på 9 år og lutter tilsvininger fra politikere og medier, skulle man tro at vi bor i PISA!
Giv nu folkeskolen noget ro og lad vores dygtige skolelærere få en chance for at koncentrere sig om undervisningen. Ellers risikerer vi at det hele vælter.
24 februar 2011
23 februar 2011
Integration
Fra T. Fischer
Kære mistillid.dk Tak for det gode og tiltrængte initiativ. Der skal nemlig også fortælles andre historier om folkeskolen end Tina Nedergaards version. Her kommer en: Forleden var jeg på besøg på en skole, der er kendt for at tage håndgreb om integration i praksis. De lod ikke som om, det var nemt. Små skridt frem - og i ny og næ også et tilbage. Opskriften var: Faste rammer og værdier + kærlig håndholdt integration + høj faglighed + dybt engagerede lærere = elever der kommer ud i den anden ende som kreative verdensborgere. Det sidste var en afgørende parameter, når skolen skulle rekruttere børn fra mere ressourcestærke familier. Og når det så lykkedes, var forældrene herfra også et stort aktiv i at fortælle den gode historie om skolen i nabolaget. Der var een ingrediens mere i opskriften, som skolelederen beskedent udelod fra opskriften: Nemlig hendes egen ledelse. Hun er en ildsjæl, der har ambitioner på både læreres, elevers og samfundets vegne. Samtidigt. Det store arbejde, som skolen gør, har nu resulteret i at den er blevet udnævnt til profilskole. Den skal de kommende år satse massivt på idræt på højt niveau. Det er der tillid til fra kommune, forældre og elever. Alle glæder sig. Det bliver spændende at følge.
22 februar 2011
Undervisningsminister Tina Nedergaard taler endnu engang mod bedre viden - og graver grøften endnu større
Jeg har her til morgen modtaget flere mails fra skoleledere og lærere, der er harme over forsiden på dagens Politiken. Harme over Tina Nedergaards udtalelse om at
"Der er åbenbart en kultur om, at man ikke kan sætte høje ambitioner på vores børns vegne. Der er ledere, der virkelig gerne vil rykke deres skole, men hvis man har så lave forventninger til egen formåen, må man overveje, om man er den rigtige til jobbet".
Tina Nedergaard graver grøften mellem regeringen og skolerne endnu større, og hendes udtalelse er endnu engang et udtryk for den dybe mistillid, hun har til de mennesker, der arbejder på skolerne med børnene. Hun taler mod bedre viden igen igen. Som en skoleleder udtaler i artiklen:
"Vi har et bredere sigte, så det vil være en fejlprioritering af skolens ressourcer, kun at bruge dem på kolde faglige facts".
En lærer fra Gentofte har skrevet til mig, at Tina Nedergaard tilsyneladende stadig ikke aner, hvad der foregår ude på skolerne og at hun skal huske, at hun som minister udtaler sig generelt om folkeskolen. Det virker som om hun gang på gang laver en generalisering om folkeskolen, på baggrund af enkelt tilfælde. Samme lærer finder det desuden temmelig usmageligt at ministeren i en landsdækkende avis indirekte udskriver en fyreseddel til de ledere, der ikke vil følge hendes totilitære stil.
Jeg synes, det er problematisk at Tina Nedergaard gang på gang hænger folkeskolen ud og dunker alle de medarbejdere, der er ude på skolen i hovedet. Samtidig med at hun står i spidsen for et lavere og lavere timeantal, flere børn i klasserne og flere opgaver ud til skolerne. Dertil kommer, at Tina Nedergaard ikke er i trit med, hvad forældrene synes er en god og lærerrig folkeskole. Hun vil have systemer som i Kina og Singapore. Vi har ikke en generel efterspørgsel efter elitære skoler på den måde herhjemme. Skolen skal bliver ved med at være en institution, der i ligeså høj grad uddanner børnene til at få medindflydelse, være kreative, omstillingsparate og innovative.
"Der er åbenbart en kultur om, at man ikke kan sætte høje ambitioner på vores børns vegne. Der er ledere, der virkelig gerne vil rykke deres skole, men hvis man har så lave forventninger til egen formåen, må man overveje, om man er den rigtige til jobbet".
Tina Nedergaard graver grøften mellem regeringen og skolerne endnu større, og hendes udtalelse er endnu engang et udtryk for den dybe mistillid, hun har til de mennesker, der arbejder på skolerne med børnene. Hun taler mod bedre viden igen igen. Som en skoleleder udtaler i artiklen:
"Vi har et bredere sigte, så det vil være en fejlprioritering af skolens ressourcer, kun at bruge dem på kolde faglige facts".
En lærer fra Gentofte har skrevet til mig, at Tina Nedergaard tilsyneladende stadig ikke aner, hvad der foregår ude på skolerne og at hun skal huske, at hun som minister udtaler sig generelt om folkeskolen. Det virker som om hun gang på gang laver en generalisering om folkeskolen, på baggrund af enkelt tilfælde. Samme lærer finder det desuden temmelig usmageligt at ministeren i en landsdækkende avis indirekte udskriver en fyreseddel til de ledere, der ikke vil følge hendes totilitære stil.
Jeg synes, det er problematisk at Tina Nedergaard gang på gang hænger folkeskolen ud og dunker alle de medarbejdere, der er ude på skolen i hovedet. Samtidig med at hun står i spidsen for et lavere og lavere timeantal, flere børn i klasserne og flere opgaver ud til skolerne. Dertil kommer, at Tina Nedergaard ikke er i trit med, hvad forældrene synes er en god og lærerrig folkeskole. Hun vil have systemer som i Kina og Singapore. Vi har ikke en generel efterspørgsel efter elitære skoler på den måde herhjemme. Skolen skal bliver ved med at være en institution, der i ligeså høj grad uddanner børnene til at få medindflydelse, være kreative, omstillingsparate og innovative.
01 februar 2011
Danskerne er innovative - en kompetence, der ikke er PISA målbar
http://www.denoffentligesektor.dk/pressemeddelelser/danmark-i-europ%C3%A6isk-innovations-top
Danskerne ligger i top, når det gælder innovation. Kun overgået af svenskerne. I øjeblikket er jeg rundt og tale med skoleledere og lærere i Københavns Omegn. De siger samstemmende, at det er smadder ærgeligt, at Christiansborgpolitikerne er så fokuseret på PISA resultaterne. De efterlyser, at der sættes fokus på, at den danske folkeskole rent faktisk er rigtig gode til, at uddanne eleverne til innovative unge mennesker. Ovenstående rapport dokumenterer, at danskerne er innovative. Kunne denne kompetence måles i PISA, kunne det tænkes at korstoget med at den danske folkeskole er uduelig, ville tage på tilbagetrækning, og tilliden til folkeskolen ville komme tilbage.
Danskerne ligger i top, når det gælder innovation. Kun overgået af svenskerne. I øjeblikket er jeg rundt og tale med skoleledere og lærere i Københavns Omegn. De siger samstemmende, at det er smadder ærgeligt, at Christiansborgpolitikerne er så fokuseret på PISA resultaterne. De efterlyser, at der sættes fokus på, at den danske folkeskole rent faktisk er rigtig gode til, at uddanne eleverne til innovative unge mennesker. Ovenstående rapport dokumenterer, at danskerne er innovative. Kunne denne kompetence måles i PISA, kunne det tænkes at korstoget med at den danske folkeskole er uduelig, ville tage på tilbagetrækning, og tilliden til folkeskolen ville komme tilbage.
Abonner på:
Opslag (Atom)