En skole, hvor der for alvor er taget stilling til, hvor vigtig den kreative del af mennesket udfordres, for at de boglige elementer i skolen kan omsættes og rent faktisk også bruges af eleverne. Her tales der ikke om enten eller, nej det ene er en forudsætning for det andet.
På Rudolf Steiner skal eleverne naturligvis mestre det pensum, som svarer til kravene i eksempelvis gymnasierne. Men RudolfSteiner skolerne ser også på andet end det faglige. De ser kvaliteter som viljestyrke, vedholdenhed, respekt, refleksion, iagttagelse, motivation samt evnen til samarbejde som færdigheder, der i lige så høj grad som faglig viden er nødvendige for at begå sig godt i livet. Og det er jeg utrolig enig i. Og det er desværre netop nogle af de færdigheder, der ikke kan måles i PISA. Ærgeligt fordi de fleste poltikere idag bedømmer elevernes kunnen efter PISA resultater. (Steiner skolerne kan glæde sig over de ikke skal lægge under dette tyrani).
En anden ting, der er interessant ved Steiner skolerne er, at de anskuer faglige færdigheder som noget der ikke skal læres og indøves, ved blot at høre om dem. Den faglige undervisning er tilrettelagt på en måde, som indirekte hjælper med at udvikle disse sider af elevernes karakter. De forsøger på Steinerskolerne at undgå tidlig faglig specialisering, men foretrækker at undervisningen i stedet fokuserer på livets mangfoldigheder og mange facetter. Et vigtigt element i Steiners læringsmetode er at gøre eleverne mere interesserede i spørgsmålet end i svaret, idet læringsparathed og interessere, er ligeså vigtigt omend vigtigere end det er at kunne specifikt stof i en tidlig alder. Hvem kan være uenig i det?
Hvorfor dette indlæg fra mig? Jo, fordi jeg mener Rudolf Steiner skolernes måde at anskue læring på, er et relevant indspark i debatten om den danske folkeskole, og hvad det er, vi ønsker vores børn og unge skal lære i deres år i skole og på ungdomsuddannelse. Prøv at se mere på http://www.steinerskolerne.dk/
Som tidligere elev kan jeg nikke genkendende på det du skriver, selvom jeg ikke var bevidst om hvilke overvejelser der var bag den måde vi lærte på.
SvarSletFor mig var det vigtigste al den musik, kultur, kreativitet vi fik mulighed for at udfolde og den praktisk håndværksmæssige side.
Og så savner jeg stadig morgensangen som vi havde hver morgen, alle de smukke danske sange der fulgte året.
Jeg har længe undret mig over at så lidt mennesker idag kan de sange, jeg mener fra min generation, men det giver jo sig selv.
Enten synges de, eller også glemmes de.
Hvis flere politikere turde være åbne og helhedsorienterede, som dette indlæg afspejler, ville vores samfund være et andet. Dets mennesker ville omgås hinanden, sig selv og det fælles på helt anden vis end i dag.
SvarSletTak for dit mod til at være menneske og til at være i relation med det menneskelige.
Som antroposofisk læge( Rudolf Steiner inspireret medicin) og kommende børne-unge psykiater, mor til medicinstuderende, som gik ud af 12. klasse på Rudolf Steiner skole, mor til nuværende elev i 11. klasse på Rudolf Steiner skole, vil jeg hermed takke for din beskrivelse og supplere med, at denne pædagogik samtidig forebygger sygdom..
SvarSlet@Gert, tak for din kommentar. Sang er utrolig vigtig for fællesskabet, og jeg er helt enig i, at det er ærgeligt at morgensangen ikke holdes i hævd så meget mere.
SvarSlet@faxblog,tak for dit indlæg. Jeg mener åbenhed og helorientering er meget væsentlig i hele organiseringen af vores skole. Håber virkelig jeg kan påvirke skoledebatten den vej både nu, men også hvis jeg kommer i Folketinget.
@Marianne, tak for dit indlæg. Jeg kender godt noget til den antroposofiske lægevidenskab. Det ærgrer mig, at der ikke er mere anderkendelse af andre lægevidenskabelige philosofi end den det etablerede system anvender.
SvarSletGiv skolebørnene en dagligdag, hvor de er forskånede for anden vækst end den de har i sig, som de børn de er. Lad os komme væk fra de lange lovbestemte skoledage, tvangs-indlæring, de "kreative-fag" og motion udskrevet på baggrund af forskeres mangeårige studier om sundhed.
SvarSletLad dem vide at de er ønskede, at de er sete og hørte, og lad dem så glide ud af synsfeltet igen. Giv dem i stedet mulighed for at bygge en stor hule hvor de kan komme langt væk fra de voksnes blikke. Lad træerne omkring dem vokse sig store, og lad dem kravle og klatre.
Der vil de så kunne udforske deres kreativitet, udfolde deres sproglige evner og blive motioneret i frisk luft. Helt automatisk.
Og mægtig billigt.
Og der skal ikke evalueres.
Lars Thetmark