28 januar 2011

Fra en skoleleder i Hvidovre - Er der ikke nogle politikere, der vil tale positivt om folkeskolen?

Det vil være rart for os, der arbejder til daglig i folkeskolen, at der snart er nogle politikere på Christiansorg, der begynder at fortælle den positive historie om vores folkeskole.
Fortæller at de unge som forlader folkeskolen, er innovative omstillingsparate. Har lært at indgå i sociale sammenhænge på tværs af social baggrund, køn, etnisk og kulturel baggrund. Kompetencer, der indtil i dag har været med til at skabe det samfund vi kender. De unge kan meget mere end det, vi måler i PISA undersøgelserne. Og det mangler at komme frem i debatten.
Folkeskolen har mistet sin autoritet, fordi vi er blevet gjort til et problembarn for politikerne. Vi anses ikke længere som det sted, hvor børnene lærer de fundamentale spilleregler for, hvordan de skal begå sig i samfundet som helhed, som del af et demokratisk fællesskab. Tilliden til folkeskolen og den positive historie skal tilbage til folkeskolen.

En skoleleder i Hvidovre

Ingen kommentarer:

Send en kommentar